Operationsbooker søges til privathospitalet Adeas A/S i Parken.

Ledige stillinger

Her kan du se om Adeas har ledige stillinger og er der ingen, så er du altid velkommen til at sende en uopfordret stilling til job@adeas.dk

Operationsbooker søges til privathospitalet Adeas A/S i Parken.

Beskrivelse

Har du sans for struktur, blik for detaljen – og lyst til at gøre en reel forskel for patienterne?
Så er du måske vores nye operationsbooker / lægesekretær i OP-bookingen hos Adeas Privathospital. 

Om stillingen

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, hvor du får en central rolle i planlægningen af vores operationsprogram.

I OP-bookingen bliver du en vigtig del af et tværfagligt team af læger, sekretærer, operationspersonale og ledelse – alle med ét fælles mål: at skabe trygge, effektive og velkoordinerede patientforløb.

Som operationsbooker bliver dine primære opgaver at:

  • Bestille nødvendige undersøgelser før operation og sikre et optimalt patientforløb
  • Koordinere og effektuere booking af operationer samt forberedende forløb
  • Indkalde patienter, informere om forløb og patientrettigheder – og indimellem berolige en bekymret stemme i røret
  • Have kontakt til forsikringsselskaber og regioner

Kort sagt: Du får en rolle, hvor både din faglighed, dit overblik og din menneskelige tilgang gør en konkret forskel.

Vi søger en kollega, der

  • Har sundhedsfaglige kompetencer og forståelse for patientforløb
  • Er skarp til at bevare overblikket og koordinere mange tråde på én gang
  • Kommunikerer klart, venligt og professionelt – både skriftligt og mundtligt
  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Trives i samarbejde og er fleksibel, når dagen kræver det
  • Bidrager med godt humør, engagement og lyst til udvikling

Vi tilbyder dig

  • En alsidig og meningsfuld hverdag med hjælpsomme og engagerede kollegaer
  • Et arbejdsmiljø med højt til loftet, humor og korte beslutningsveje
  • Faglig og personlig udvikling i et professionelt og moderne privathospital
  • En arbejdsplads, hvor der både er tempo og plads til individet
  • Gratis parkering lige ved døren – og en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden

Løn- og ansættelsesforhold forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte OP-bookingen på 88 77 40 00 (tryk 3)

Skriftlig ansøgning sendes som mail til job@adeas.dk mrk. ”Op booker”.

Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din allerede i dag. Stillingen lukkes, når den rette kollega er fundet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Virksomhed

Adeas Privathospital

Stilling

Operationsbooker

Ansættelsesstart

Hurtigst muligt

Udgivet

04. november 2025

Der er lukket for kommentarer.