Sundhedsrisici ved natarbejde
Natarbejde er direkte forbundet med øget risiko for bl.a. hjertekarsygdomme samt visse kræftsygdomme. Af samme grund er det lovpligtigt for arbejdsgivere at tilbyde helbredsundersøgelser til medarbejdere, der arbejder primært nattevagt. I denne artikel ser vi nærmere på de sundhedsmæssige konsekvenser ved natarbejde.
Sådan påvirker natarbejde helbredet
Kroppen har et biologisk ur, som regulerer vores døgnrytme, og det kan tage tid for kroppen at tilpasse sig en anden døgnrytme. Det påvirker derfor menneskers psyke og fysik, når de arbejder på ubekvemme og skæve tider af døgnet.
Der er mange grunde til, at natarbejde kan påvirke mennesker fysisk og mentalt, men mange af sundhedsproblemerne stammer fra søvnproblemer. Søvnproblemer fører dog ikke kun til træthed på arbejdspladsen – det kan også kan resultere i gener som:
- Hovedpine
- Nervøsitet
- Appetitforstyrrelser
- Irritabilitet
- Tristhed
- Forstoppelse
- Rastløshed.
Mens ovenstående er symptomer, er der imidlertid også direkte konsekvenser af natarbejde – for eksempel øget risiko for hjertekarsygdomme og forværring af eksisterende sygdomme. Gravide kvinder i fast natarbejde har derudover forhøjet risiko for ufrivillig abort.
Det siger lovgivningen
I Danmark er det Arbejdstilsynet, som har ansvaret for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Ifølge Arbejdstilsynets retningslinjer er man som arbejdsgiver forpligtet til at tilbyde helbredsundersøgelser til medarbejdere, som har natarbejde.
Helbredsundersøgelsen skal udføres inden for de første seks måneder af ansættelsen, og herefter skal medarbejderen tilbydes en helbredsundersøgelse minimum hvert 3. år. Medarbejderne har mulighed for at takke ja eller nej til undersøgelsen, men det er lovpligtigt, at de får tilbuddet.
I sidste ende er det gavnligt for alle at få et sundhedstjek i ny og næ – om du er ung, ældre, arbejder om dagen eller arbejder om natten.