Plastikkirurgi
bryster
Vil du have større bryster,
korrigeret tidligere operationer
eller rekonstrueret et eller begge bryster?
Uanset hvilke brystoperationer du søger, skal du og din kirurg først tage stilling til, hvordan operationen skal udføres.
Du kan få lagt implantater ind i brystet, bag eller foran musklen. Du kan få foretaget en fedttransplantation – evt. sammen med indlæggelsen af et implantat.
Hvis du skal have rekonstrueret et eller begge bryster eller korrigeret tidligere brystoperationer, er din kirurgs ekspertise afgørende for at få et harmonisk og naturligt resultat.
Her på siderne kan du læse mere om de procedurer, vi udfører, men vi vil helst se dig til en uforpligtende forundersøgelse, hvor plastikkirurgen kan tage udgangspunkt i dig og din situation og give dig den vejledning og rådgivning, du har behov for.
Brystforstørrelse
Brystløft
Brystrekonstruktion
finansiering
Booking
Brystforstørrelse
Brystforstørrelse
Naturlige, smukke bryster. I mange forskellige størrelser.
Bryster har været et symbol på den frugtbare kvinde i tusindvis af år – og det er vores speciale.
Vi anvender flere nyudviklede teknikker til løft, forstørrelse og korrektion, og mange af dem kan kombineres, så du får det ønskede resultat i 1 operation.
Overvejer du at få større bryster? Her får du både et hurtigt overblik og den helt detaljerede information længere nede på siden, så du er godt klædt på til at træffe din beslutning og kan finde ud af, hvordan du får et varigt og naturligt udseende resultat.
Brystforstørrelse med eget fedt
Brystforstørrelse med fedttransplantation er en teknik med varige resultater, hvor dit eget, naturlige fedtvæv anvendes til at korrigere fylde og form.
Mange vælger at få lavet fedtsugning eller body contouring samtidigt med brystløft – og det kan lade sig gøre, fordi de to dele alligevel udføres i samme operation. Først fedtsugningen, hvor du har et passende fedtdepot, og efterfølgende indsprøjtning af fedtvæv i de relevante områder. Det er ofte muligt at kombinere eget fedt og implantater ved brystforstørrelse. Hos Adeas anvender vi BEAULI-teknikken ved hjælp af Body-jet system.
Brystforstørrelse med implantater
Indlæggelse af implantater giver ikke blot øget fylde, men i nogle tilfælde en mere harmonisk facon.
Hos Adeas anvender vi kun implantater af høj kvalitet fra Mentor. Mentors implantater er CE-mærkede og er en af de få implantattyper, som er godkendt af et ekspertpanel (FDA) til anvendelse inden for kosmetisk kirurgi i USA.
Bestil tid
Hvis du ønsker
mere information eller har spørgsmål.
Brystløft
Brystløft
Du skal kunne føle dig tilpas i din egen krop. Brysterne er en stor del af mange kvinders opfattelse af femininitet. Desværre påvirker alder, vægttab eller graviditet og amning ofte netop brysterne og derfor også selvfølelsen.
Hvis dine bryster er blevet slappe, hængende eller mangler fylde, kan et brystløft hjælpe dig.
Afhængig af dine ønsker, kan et brystløft være nok til at give dig den brystform, du gerne vil have. Det forudsætter dog, at du er tilfreds med mængden af brystvæv. Hvis du gerne vil have større eller mindre bryster, kan et brystløft kombineres med implantater, fedttransplantation eller brystreduktion, så du får bryster i netop den form og størrelse, du gerne vil have.
Brystløft med implantater eller fedttransplantation
Hvis du gerne vil have større bryster og også ønsker et brystløft, er rådgivning fra kompetente plastikkirurger afgørende. Afhængig af dit udgangspunkt og forventninger til det endelige resultat, kan en brystforstørrelse nemlig være nok til at opnå det resultat, du drømmer om, så du slipper for at skulle igennem en stor, plastikkirurgisk procedure.
Til forundersøgelsen undersøger og rådgiver din plastikkirurg dig omhyggeligt, så du kan træffe dit valg på et kvalificeret grundlag. Hvis det rette valg for dig er et brystløft samtidig med en brystforstørrelse, vil din plastikkirurg informere dig om de forskellige muligheder. Her kan du læse mere om brystforstørrelse med implantater og fedttransplantationer.
Brystløft med brystreduktion
Hvis du synes, dine bryster er for store til din krop, samtidig med at brysterne er slappe eller ikke har megen fylde, kan der være god ræson i at få lavet en brystreduktion samtidig med brystløftet. Mange kvinder fortæller, at de har fået ”lange, slappe bryster” efter store vægttab eller graviditeter og amning. Din plastikkirurg vil rådgive dig om, hvad der kan gøres i netop din situation, så du kan opnå det resultat, du ønsker dig.
Værd at vide om brystløft
Det endelige resultat ses først 3-6 måneder efter operationen
I de første måneder efter operationen, kan brystet være hævet. Du skal derfor ikke forvente at se det endelig resultat før tidligst tre måneder efter operationen. Seks måneder efter operationen, vil dine bryster med sikkerhed have nået deres endelige form og størrelse efter operation.
Du skal forvente at få ar
Du vil få ar, men hvis du passer på dem, vil de med tiden blive meget lidt synlige. De fleste vil få det såkaldte ”anker-ar”, fordi arrene fra brystløftet ligner et anker: Der vil være et rundt ar rundt om areola (det farvede område rundt om brystvorten), fra aeola og ned langs midten af brystet og ud til hver side i brystfolden. Hvis du kun skal have foretaget et lille brystløft, kan du måske nøjes med et ar rundt om areola. Din plastikkirurg vil råde og vejlede dig – også i hvordan du bedst passer på arrene, så de bliver så lidt synlige som muligt.
Stabil vægt
Det er vigtigt, at du er normalvægtig og holder vægten efter brystløftet. Ændringer i din vægt har indflydelse på dine ar, der kan blive meget brede, hvis du tager på.
Du skal stoppe med at ryge
Rygning får de små blodkar til at trække sig sammen. Rygning påvirker derfor helingen negativt, fordi brystvævet og brystvorten har brug for den ilt, som blodet i de små blodkar bringer med sig. Rygere risikerer også at få bredere og mere tydelige ar end ikke-rygere. For at få det bedst mulige resultat, skal du som minimum stoppe med at ryge i et par måneder før og efter brystløftet.
Ingen sol til dine ar
Du skal beskytte dine ar mod solen, så længe de er røde, det vil sige mindst seks måneder. Nogen er dog nødt til at vente 1-2 år. Hvis du ubeskyttet nyder solens stråler før arrene er klar, risikerer du, at dine ar bliver misfarvede og brunlige.
Sport, motion og tunge løft må vente et stykke tid
Du er tidligst klar til at genoptage sport og motion seks uger efter operationen. Hvis du laver tunge løft eller dyrker en sportsgren, der kræver, at du har armene over hovedet, så der bliver trukket i brystet, skal du dog vente mindst to måneder.
Bestil tid
Hvis du ønsker
mere information eller har spørgsmål.
Download patientinfo
Brystrekonstruktion
Brystrekonstruktioner
Vi er specialiserede i rekonstruktioner
Efter sygdom og ulykker. Efter fejloperationer. Og efter medfødte problemer.
Brystrekonstruktioner handler ikke kun om æstetik, det handler om livskvalitet. Det handler om, at man ikke fastholdes i følelsen af at være patient, men at man kommer tilbage til at føle sig hel og kvindelig igen. At man ikke hver gang man ser i spejlet bliver mindet om, at man har haft en kræftsygdom. At man, når man står omklædningsrummet, ikke føler sig stirret på. Der er ingen grund til, at du skal leve med det. For det behøver du ikke.
Har du haft brystkræft?
Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i den vestlige verden. 1 ud af 9 kvinder får brystkræft. Flere og flere vinder heldigvis over sygdommen. De sidste 5 år er der sket stor udvikling i rekonstruktionsteknikker og plastikkirurgerne har fået langt bedre muligheder for at rette tidligere operationsresultater. Ofte kombinerer vi flere teknikker for at skabe så naturligt et resultat som muligt..
Nedenfor er er beskrevet rekonstruktion/korrektion med fedttransplantation og rekonstruktion med expander/implantat. Vi bruger en bred vifte af teknikker, blandt andet expandere/implantater, lapplastikker (rekonstruktion med muskel og/eller hudlapper), fedtvæv og acellulær dermal matrix (store rekonstruktioner med eget væv varetages i offentligt regi).
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller ønsker du en vurdering af dine operationsmuligheder, er du altid velkommen til at ringe og booke en tid til forundersøgelse hos vores plastikkirurgiske team.
Hvem kan vælge en brystrekonstruktion?
Den motiverede, med lav risiko for tilbagefald af sygdom, godt helbred i øvrigt. En brystrekonstruktion er ofte en proces med flere planlagte operationer – og sommetider behov for supplerende korrektioner mhp. at optimere det kosmetiske resultat.
Hvilke(n) metode(r) skal vælges? Det afgøres mellem dig og plastikkirurgen. Det afhænger af din kropsform, dine ønsker og forventninger, modsatte brysts form, om du har fået strålebehandling.
Hvis du tidligere har fået fjernet en knude i brystet og strålebehandling, og nu har asymmetrisk brystform eller uens bryststørrelse, eller hvis du har strammende arvæv på brystet eller ved siden af brystet kan du måske have effekt af fedttransplantation og/eller arkorrektion.
Hvis du tidligere har fået fjernet et eller begge bryster og overvejer brystrekonstruktion er der flere forskellige teknikker, der kan anvendes mhp. at genopbygge et/begge bryster. Det er vigtigt, at du får en grundig information om hvilke teknikker, der evt. kan være relevante for dig. Det er også vigtigt, at du informeres om fordele og ulemper ved de forskellige teknikker. Der er en bred vifte af rekonstruktionsteknikker, hvoraf nogle kan tilbydes både i offentligt og privat regi, hvorimod andre udelukkende tilbydes på offentlige afdelinger.
- To-stadie rekonstruktion, hvor man først lægger en midlertidig vævsudvider (en såkaldt ekspander) ind under brystmuskulaturen. Under operationen påfyldes expanderen med en lille mængde saltvand
- Implantat sammen med hudlap fra siden/ryggen og evt. acellulær dermal matrix
- Stilket lap fra ryggen: den store rygmuskel, Latissimus dorsi drejes fra ryggen til brystet og sammen med et implantat tildannes brystform (tilbydes ikke hos Adeas)
- Mikrokirurgisk lap: fx væv fra maven (tilbydes kun i offentligt regi).
Fedttransplantation
Fedttransplantation (også kaldet lipofilling eller lipoinjection) kan udføres med forskellige teknikker, og resultaterne afhænger af mange faktorer. Mange kvinder ser det som en ”win-win” situation, at man kan fjerne fedtvæv, et sted hvor man har fedtdepot, ofte lår, lænd eller mave, og anvende det, hvor der mangler fylde eller form.
Fedttransplantation anvendes i stigende grad som selvstændig behandling eller som supplement til anden behandling, f.eks. sammen med brystimplantat. Ikke alle kvinder er egnede til indgrebet. For at vurderer om teknikken kan være relevant for dig, er det derfor vigtigt at få en individuel vurdering og samtale med en højtspecialiseret plastikkirurg, m.h.p. at vurdere dine muligheder og forventninger samt planlægge det bedste behandlingstilbud til dig.
Fedttransplantation kan anvendes til:
- Korrektion af uens bryststørrelser
- Hel eller delvis rekonstruktion af bryst, evt. i kombination med implantat
- Bedre camouflage og isolering mellem hud og implantat
- Korrektion af hudforandringer or arvævsdannelse forårsaget af strålebehandling
- Korrektion efter tidligere operationer eller skader
Brystrekonstruktion med “ekspansionsmetoden”
Med en brystrekonstruktion stiler man mod at opnå et resultat, som er pænt, når man er iført BH eller badetøj. Man skal ikke regne med at der kan opnås fuldstændig symmetri med det modsidige bryst.
Brystrekonstruktion kræver ofte flere operationer
- En vævsekspander lægges ind under den store brystmuskel. Hvis der er behov for det, foretages symmetriskabende operation af det modsatte bryst ved f.eks. at foretage en brystforstørrende operation, et løft eller en reduktion af det raske bryst. Operationen foregår i fuld bedøvelse med indlæggelse til næste dag.
Ekspanderen påfyldes saltvand en gang om ugen, ambulant. Første gang 8-14 dage efter operationen. Ekspanderen skal ofte påfyldes 4 -6 gange i alt. - Vævsekspanderen erstattes af et permanent silikoneimplantat efter 3-6 måneder. Operationen foregår i fuld bedøvelse. Man er ofte indlagt ½-1 døgn
- Rekonstruktion af brystvorte foregår ambulant i lokalbedøvelse 3 måneder efter ovenstående operation
- Tatovering af brystvorteområdet foregår ambulant i lokalbedøvelse 3 måneder efter ovenstående operation.
Bestil tid
Hvis du ønsker
mere information eller har spørgsmål.
finansiering
Forundersøgelse 800 kr
Kontrol efter operation foretaget her 0 kr
Second opinion (vurdering af resultat af operation foretaget andetsteds)1.600 kr
Brystforstørrelse med eget fedt
Med eget fedtvæv (inkl. fedtsugning), 1. beh. fuld bedøvelse 36.900 kr
Med eget fedtvæv (inkl. fedtsugning), 2. beh. – fuld bedøvelse 29.000 kr
Fedtsugning af ekstra område (pr. område) 5.000 kr
Brystforstørrelse med implantater
Runde implantater, cohes I (inklusive 5 års kapselgaranti) fuld bedøvelse 32.000 kr
– Tillæg: ved valg af anden type implantat:
Mentor Xtra (rundt, glat overflade, memory-gel) 5.000 kr
Mentor rundt, Cohesive II, nanotexturering) 5.000 kr
Mentor dråbeformet,Cohesive III (nanotexturering) 5.000 kr
Kombineret brystforstørrelse
Implantater + eget fedtvæv (inkl. fedtsugning) fuld bedøvelse 50.900 kr
Brystløft og implantat cohesive I fuld bedøvelse 50.100 kr
Brystløft og implantat cohesive II eller III fuld bedøvelse 55.000 kr
Fjernelse af brystimplantater
Fjernelse af implantat – Et bryst lokal bedøvelse 14.000 kr
Begge bryster lokal bedøvelse 20.000 kr
Fjernelse af implantater – Et bryst fuld bedøvelse 18.000 kr
Fjernelse af implantater – To bryster fuld bedøvelse 29.800 kr
Fjernelse af implantater og lille indvendigt løft fuld bedøvelse 26.000 kr
Fjernelse af implantater og kapselvæv (capsulectomi) fuld bedøvelse Fra 36.900 kr
Fjernelse af implantater og brystforstørrelse med eget fedtvæv fuld bedøvelse Fra 39.000 kr
Fjernelse af implantater og brystløft fuld bedøvelse Fra 32.000 kr
Udskiftning af brystimplantater fuld bedøvelse
Udskiftning til runde cohesive I implantater 36.900 kr
Udskiftning til runde Xtra, cohesive II eller anatomiske implantater 41.000 kr
Tillæg for korrektion for kapselskrumpning 5.000 kr
Tillæg for samtidigt brystløft 14.000 kr
Tillæg for samtidig lipoinjektion 14.000 kr
Korrektion efter tidligere brystoperation fuld bedøvelse
Korrektion af brystform, implantatplacering, kapselskrumpning bottoming out, wrinkling, arvævsindtrækning Fra 36.900 kr
Korrektion med eget fedtvæv Fra 36.900 kr
Korrektion med acellulær dermal matrix eller mesch Efter aftale
Brystrekonstruktion efter tidligere brystkræft fuld bedøvelse
Brystrekonstruktion af et med expander/implant (forløbspris) 71.000
Tillæg: tilpasning af modsidige bryst 8.000
Tillæg: dobbeltsidig brystrekonstruktion 8.000
Korrektion af tidligere brystrekonstruktion Efter aftale
Korrektion af brystform eller arvævsstramning efter tidligere behandling for brystkræft Efter aftale
Korrektion af brystform med eget fedtvæv, 1. gangs behandling Fra 24.000 kr
Brystvorte rekonstruktion (i lokal bedøvelse)
Et bryst 8.000 kr
Begge bryster 14.000 kr
Brystløft/brystreduktion fuld bedøvelse
Brystløft, lille (ar omkring brystvorte eller lollipop-ar) lokal bedøvelse 16.000 kr
Brystløft (lollipop-ar) fuld bedøvelse 28.200 kr
Brystløft, stort (lollipop-ar eller anker-ar) fuld bedøvelse 30.000 kr
Brystreduktion fuld bedøvelse 34.000 kr
Brystvortekorrektion Brystvorte reduktion (i lokal bedøvelse)
Et bryst lokal bedøvelse 9.000 kr
Begge bryster 14.000 kr
Korrektion af indadvendt brystvorte (i lokal bedøvelse)
Et bryst lokal bedøvelse 10.000 kr
Begge bryster lokal bedøvelse 16.000 kr
Tillæg ved brystoperationer:
Indlæggelse pr nat 5.000 kr
Lovpligtig patientforsikring 6%
Ekstra BH 400 kr
Alle undersøgelser og behandlinger tillægges et gebyr på 6% til dækning af den lovpligtige patientforsikring.
Booking
Vil du til forundersøgelse?
Du kan ringe eller skrive til Adeas Privathospital for at bestille tid til en forundersøgelse hos vores plastikkirurger, og hør hvordan vores specialister kan hjælpe dig.
Henvisninger fra det offentlige sundhedsvæsen
Hvis du har en henvisning fra det offentlige (Udvidet Frit Sygehusvalg),
skal du ringe til os i stedet for at benytte bookingformularen,
fordi vi skal se din henvisning, før vi må booke en tid til dig.
Speciallæge i plastikkirurgi
Hans Erik Siersen
Overlæge, speciallæge i plastikkirurgi