Hudforyngende
behandlinger

Rynkebehandlinger udført af hudspecialister

Hudforyngende behandlinger

Hudforyngende behandlinger strækker sig over et bredt spektrum fra eksempelvis laserbehandlinger af uregelmæssig hudtone og karforandringer, laser mod rynker, injektionsbehandlinger, peeling og generel hudpleje.

Vores team

Hos Adeas hjælper vi dig med at finde den bedste behandling der er skræddersyet netop dit behov. Vores kosmetiske behandlere har mangeårig erfaring og er foruden at være kosmetiske behandlere eksperter i dermatologi, huden. 

Hudforyngende behandlinger hos Adeas

Vi leverer naturlige resultater og sætter god tid af til vores kunder, så der er rig mulighed for at tale om dine ønsker og forventninger. Ud fra dine behov skræddersyer vi en individuelt tilpasset behandlingsplan som fremmer din naturlige skønhed. Vi er stolte af vores dermatologiske og kosmetiske team og glæder os til, at tilbyde dig behandling i trygge rammer hos vores afdeling i Parken på Østerbro.

Fillers mod rynker og tabt volumen

Hvad bruger man fillers til?

Ikke permanente fillers anvendes blandt andet til at udfylde dybe rynker og furer, udglatte huden og tilføre mere fugt til huden. Fillers anvendes af mange til at skabe mere volumen i læberne ligesom man kan markere læbekanten. Det kan også anvendes til at fremhæve knoglestrukturer såsom kindben, hage og kæbelinje som alle medvirker til at give et mere friskt og ungdommeligt udseende. Hos mænd kan man med markering af kæbelinje og hage tilføre et mere maskulint udtryk, mens man hos kvinder fremmer de feminine træk. Med alderen mister vi volumen i ansigtet og huden mister hyaluronsyre som er et naturligt forekommende sukkerstof. Filler består af vand og dette naturlige sukkerfyldstof og hjælper til at binde væsken i huden.

Effekt af behandling med filler

Effekten ses umiddelbart efter behandlingen er udført. Ved større mængder fillers vil det endelige resultat opnås i ugerne efter behandlingen, således produktet har integreret sig i det omkringliggende væv.

Smerter i forbindelse med fillers

Det gør ikke ondt at blive behandlet med fillers. Nogle områder er dog mere følsomme end andre, eksempelvis læberne. De fleste behandlinger hos Adeas hospitaler udføres med en stump kanyle, dette nedsætter ubehaget betragteligt. Du kan tale med din behandler om eventuel bedøvende creme inden behandlingen udføres.

Hvor lang tid tager behandlingen med fillers?
Du skal afsætte 30-60 min. til behandlingen, alt efter hvor store områder der skal behandles. Du kan tage hjem eller på arbejde umiddelbart efter, men vi anbefaler at du har roligt regime resten af dagen.

Vil du vide mere?

Injektion mod rynker

Behandling mod rynker med injektion
(botulinumtoxin, Azzalure®)

Injektionsbehandling (botulinumtoxin, Azzalure®) kan fjerne eller mindske synligheden af rynker i ansigtet. Injektionen påvirker dynamiske rynker, der opstår ved hyppig og gentagen muskelaktivitet.

Hvad er de mest hyppige behandlinger mod rynker?

Typiske behandlinger er mellem brynene, i panden og ved øjenomgivelser.

Hvad er effekten af injektionsbehandling mod rynker?

Effekten af behandlingen indtræder indenfor de første 14 dage og holder ca. 4 måneder. Ved gentagne behandlinger kan varigheden dog forlænges.

Gør det ondt at få en injektion?

Det gør ikke ondt at blive behandlet med injektionen. Nålen der anvendes er helt lille og tynd ligesom mængden der injiceres er ganske lille. De fleste synes det svier en lille smule, men er udholdeligt.

Hvor lang tid tager behandlingen?

Du skal afsætte ca. 30 min. til behandlingen. Efter behandlingen kan du tage hjem eller på arbejde umiddelbart efter.

Vil du vide mere?

Laser mod rynker

Effektiv behandling af rynker, ar og strækmærker med laser

Fraktioneret laser anvendes blandt andet til hudopstramning i ansigt, på hals og bryst. Behandlingen kan også anvendes til reduktion af strækmærker, ar efter akne og generel udglatning af huden. Meget dybe rynker kan ikke fjernes, men hudstrukturen udglattes og opstrammes. Denne type laser behandling er især velegnet til reduktion af porer i huden, behandling af fine linjer og milde rynker, ar, herunder akne ar, operationsar og strækmærker og kan fint kombineres med andre kosmetiske behandlinger for at optimere det endelige resultat.

Laserbehandling mod ar, rynker og strækmærker

Resultatet indtræffer løbende i månederne efter behandlingens udførelse. Allerede efter én behandling sætter laseren gang i en regenererende proces i huden, hvor bindevævet genopbygges. Det endelige resultat ses cirka 6 måneder efter den sidste behandling er udført. Hos de fleste anbefales en behandlingsplan på 3 behandlinger med ca. 4 ugers mellemrum. Når behandlingsplanen er overstået, vil man kunne vedligeholde resultater med 1-2 behandlinger årligt.

Smerter i forbindelse med laserbehandlingen af ar, rynker og strækmærker

Behandling med fraktioneret laser er forbundet med moderate smerter. Du bliver derfor bedøvet med en lokalbedøvende creme. Du kan mærke en prikkende, varm fornemmelse under behandlingens udførelse. Nogle steder vil du være mere følsom end andre, typisk på overlæben og tæt på øjenomgivelserne. Du vil kunne mærke prikken og svien selvom du er bedøvet. De fleste synes dog at smerten er udholdelig.

Hvor lang tid tager en behandling med laser, af ar, rynker og/eller strækmærker?

Du skal afsætte ca. 30-60 minutter til pr. behandling. Tiden afhænger af størrelsen på området der skal behandles. Forinden din tid til behandling, skal der påføres lokalt virkende bedøvelsescreme. Mød derfor op 30 minutter før din planlagte behandling, til at få bedøvelsescreme på.

Vil du vide mere?

Sunekos

En hudopstrammende behandling
Sunekos er en injektionsbehandling der modvirker rynket og slap hud. Sunekos er et naturligt produkt som kan anvendes i øjenomgivelserne, hvor huden typisk er meget tynd og løs, men Sunekos kan også anvendes til rynker i ansigtet, på halsen og hænderne. Sunekos reducerer mørke rander og poser under øjnene. Den løse og rynkede hud opstrammes indefra, så huden fremstår mere frisk og spændstig. Behandlingen gives 3 gange med 14 dages interval. Efterfølgende kan behandlinger gives enkeltvis ved behov.
Virkning

Sunekos er et unikt produkt, der er sammensat af aminosyrer og hyaluronsyre. Både aminosyrer og hyaluronsyre er afgørende faktorer for hudens spændstighed. Hyaluronsyre findes naturligt i hudens bindevæv og binder næringsstoffer og fugt i huden. Tilsætningen af aminosyrer giver en positiv synergistisk effekt og er med til at hudens celler iværksætter genopbygning. Sunekos regenererer således huden indefra og igangsætter en proces, hvor hudens celler stimuleres til at danne nyt kollagen og elastin. Med alderen mister vi kollagen og elastin, som er hudens skelet. Når vi danner mere kollagen og elastin vil huden ingen fremstå mere fyldig og spændstig.

Effekt

Effekten indtræder gradvist og typisk observeres forbedringer i huden allerede efter den første behandling. Omkring 6 uger efter et behandlingsforløb, vil man have opnået den fulde effekt. Huden vil da føles strammere, eventuelle poser under øjnene vil være markant reduceret og rynkerne formindskede. Resultat er individuelt og afhænger blandt andet af alder, rygning, soleksponering, levevis og din generelle hudpleje. Effekten varer op til 6 måneder, hos nogle lidt længere. Herefter kan genbehandling blive nødvendigt.

Hvem kan behandles med Sunekos

Alle hudtyper er egnede og behandlingen kan gennemføres året rundt.

Der er dog enkelte undtagelser, hvor behandling ikke kan udføres:

  • Du skal være min. 18 år
  • Du må ikke være gravid eller ammende
  • Huden skal være intakt. Ved forkølelsessår kan forebyggende behandling være nødvendig

Se patientvejledningen

Profhilo

Opstrammende behandling med Profhilo

Profhilo anvendes til at opstramme huden i ansigtet og på halsen, arme og hænder. Med alderen dannes der mindre hyaluronsyre og vores evne til at binde vand i huden mindskes. Profhilo hydrerer huden indefra og stimulerer nydannelsen af kollagen. På denne måde virker Profhilo opstrammende på huden ligesom det bedrer hudens kvalitet og udseende.

Virkning

Profhilo er det produkt på markedet med den højeste koncentration af hyaluronsyre. Profhilo bekæmper aldringstegn ved at modvirke tab af elasticitet indefra. Profhilo optages i hudens bindevæv, hvor det gendanner mængden af hyaluronsyre, som også findes naturligt i huden. Det er en naturlig måde at behandle slap og kreppet hud, med minimal downtime og ganske let ubehag.

Behandlingen gennemføres i sessions af 2-3 behandlinger med én måneds interval. For at opretholde effekten anbefales herefter vedligeholdelsesbehandling 1-2 gange årligt.

Effekt

Effekten indtræder gradvist 2-4 uger efter din første behandling og øges med efterfølgende behandlinger. Huden vil føles strammere og friskere. Resultat er individuelt og afhænger blandt andet af alder, rygning, soleksponering og generel hudpleje.

Se patientvejledning

PRX-T33 peeling

Hudforyngende behandling

PRX-T33 peeling er den nyeste generation indenfor TCA-peeling. TCA-peeling anvendes til solskader, milde rynker og fine linjer, tør, kreppet og slap hud samt til ujævn pigmentering.

Med alderen mister huden sin spændstighed og glød ligesom hudtonen ofte fremstår med ujævn pigmentering. Behandling med PRX-T33 peeling kan anvendes på huden i ansigtet og på kroppen. Modsat de fleste andre effektive peelinger, forårsager PRX-T33 ingen downtime eller mærkbar afskalning efter endt behandling. Du kan altså fortsætte direkte på arbejde og ingen vil kunne se, at du netop er blevet behandlet. Behandlingen kan, modsat lignende peelinger, udføres på alle hudtyper samt hele året rundt.

Virkning

PRX-T33 peeling virker opstrammende og reducerer synlige pigmenteringsproblematikker. Peelingen indeholder en unik sammensætning af tre stærke komponenter som er trichloreddikesyre, peroxid og kojisyre. Kojisyre forhindrer produktionen af melanin/pigment, derved reduceres solskader og mørke pigmentpletter i huden. Peroxid er en stærk antioxidant der beskytter huden og gør hudcellerne mere følsomme. I kombinationen med trichloreddikesyre, fungerer dette som en effektiv og kraftig peeling. Som noget nyt indenfor TCA peeling er der minimal downtime. Du undgår således efterfølgende gener med kraftig afskalning, rødme og hævelse. Behandlingen gennemføres typisk i serier, som fastlægges ud fra det hudproblem du ønsker at få behandlet.

Effekt

Effekten af behandlingen indtræder gradvist i løbet af nogle uger. Afhængig af indikationen, anbefales følgende antal behandlinger for at opnå et optimalt resultat:

  • Pigment, melasma: 1 behandling hver 20 dag, indtil ønsket effekt er opnået
  • Pigment, solskader: 1 behandling hver 7. dag, 2-5 behandlinger
  • Slap, kreppet hud: 1 behandling hver 7. dag, 3-5 behandlinger
  • Strækmærker: 1 behandling hver 7. dag, 8-12 behandlinger
  • Akne, uren hud: 1 behandling hver 7. dag. 5-6 behandlinger

Vær opmærksom på at resultatet er individuelt og afhænger blandt andet af alder, rygning, soleksponering og generel hudpleje.

Se patientvejledning

Forundersøgelse: Gratis
2. opinion fra anden klinik: 700
Opløsning af produkt fra anden klinik: 2.000

Første område: 2.000
Andet og efterfølgende områder: 1.000
Tyggemuskel (V-shape): 3.000
Brynløft: 800
Løft af mundvige: 800
Rynker omkring mund: 800
Synligt tandkød (gummismile): 800
Rynker på næsen (bunny lines): 800
Rynker på hage: 800
Rynker på næse: 800
Armhuler, behandling af sved og lugt: 5.000

0,6 ml: 2.000
1 ml: 3.000
2 ml: 5.000
3 ml: 7.000
4 ml: 9.000
Efterfølgende ml i samme behandling: 2.000
Skinbooster: 1 ml 2.000
Skinbooster: 2 ml 3.500
Skinbooster forløb 2X2ml: 6.500

Et helt ansigt: 3.500
Øjne: 1.800
Underansigt: 2.500
Rynker omkring mund: 1.800
Strækmærker: fra 3.000

1 behandling: 3.000
Forløb med 2 behandlinger: 7.000
Forløb med 3 behandlinger: 9.600

2 ml: 3.800
4 ml: 7.000

1 behandling, 2 ml: 1.200
3 behandlinger, 6 ml: 3.000
6 behandlinger, 12 ml: 5.000

Priser Kosmetiske behandlinger 2021. Alle priser tillægges et gebyr på 6% til dækning af den lovpligtige patientforsikring. Priserne er vejledende, og den endelige pris fastsættes af din behandler i forbindelse med konsultationen. Omfanget af behandlingen, valg af materialer mm. er faktorer, som kan have indflydelse på prisen.

Sådan booker du

Du booker din behandling enten ved at udfylde formularen eller ringe til os på tlf. 88 77 40 00.

Skriv til os

88 77 40 00
Mandag – torsdag
kl. 08:00–17:00
Fredag
kl. 08:00–15:00

Kosmetisk dermatologisk team

Christina Skovbølling Haak
Ph.d, Overlæge, Speciallæge i Dermatologi

Louise Solhøj Madsen
Dermatologisk og kosmetisk sygeplejerske