Efter du har været til indledede samtale hos lægen har du en samtale med Sygeplejersken. Hun er interesseret i, hvordan du oplever, at smerterne påvirker din tilværelse. Sygeplejersken spørger bl.a. ind til hvordan hverdagen udfolder sig, dit søvnmønster, samliv, dit sociale liv og fremfor alt også, hvordan du har det. Endelig er hun sammen med lægen med til at regulere den medicinske behandling. Efter den første indledende samtale vil du kunne komme ambulant eller have telefonisk kontakt med sygeplejersken. Sygeplejerskens funktion er således primært at støtte, vejlede og undervise patienterne indenfor det sundhedspædagogiske felt. Det er også sygeplejersken, der underviser i mindfulness.