Kosmetisk og
rekonstruktiv kirurgi
til mænd
Mænd har også ret til et godt udseende
For nogen er det stadig et tabu, at mænd også har lyst til at se godt ud. Vi tror på, at ønsket om at se så godt ud, som man kan, er en naturlig drift i mennesket – både for mænd og kvinder.
Vores plastikkirurgiske team udfører typisk de samme operationer på mænd som på kvinder, men dog oftest med ønsket om et maskulint resultat frem for et feminint. For eksempel:
- arkorrektioner
- fedtinjektioner på oversiden af håndryggen
- fedtsugning på mave & lænd
- korrektion af for meget brystdannelse (gynækomasti), som for eksempel kan forekomme ved behandling af prostatakræft
- operation for slapt maveskind
Fedtsugning
Selvom du træner og spiser sundt, er det desværre meget normalt, at der er steder på din krop, hvor fedtvævet ikke vil forlade sin plads. For mænds vedkommende er det ofte i lænderegionen fedtdepoterne bliver siddende, uanset hvor meget man træner. Fedtvæv på maven kan også fjernes med fedtsugning, men det forudsætter, at ligger uden på bugmuskulaturen.
Gynækomasti (mandlig brystdannelse)
Brystdannelse hos mænd er meget udbredt og findes hos mellem 40–60 % af alle mænd. Ofte er der ingen direkte årsag til gynækomastien. For en sikkerheds skyld råder vi dog altid til, at man før operationen bliver undersøgt for eventuelle sygdomme, der kan være årsag til brystdannelsen. Det kan for eksempel være nedsat leverfunktion, misbrug af alkohol og anabole steroider, hormonproducerende tumorer, stofskiftelidelser osv.
Uanset årsagen til brystdannelsen er behandlingen den samme: Uønsket kirtelvæv og/eller fedtvæv fjernes under en operation i fuld narkose.
Hvis du er overvægtig, anbefaler vi at du kommer tæt på din normalvægt, før du bliver opereret. Det giver det bedste resultat.
Hvis du ønsker at vide mere om vores priser, så kontakt Adeas.
88 77 40 06
Alle hverdage
kl. 9:00-12:00
samt 12:30-15:00