Ortopædkirurgi
uden ventetid
Specialister i ortopædkirurgi
Adeas’ ortopædkirurger beskæftiger sig med behandling af patienter, som har problemer med knogler eller led. Uanset om skaden er akut eller kronisk står vi klar til at hjælpe dig.
Vi er specialister i indsættelse af kunstige hofte-, og knæled, fodkirurgi, håndkirurgi, knækirurgi, skulderkirurgi og idrætskirurgi. Det er ikke alle der behøver en operation. Vores speciallæger undersøger dig grundigt før man tager stilling til videre behandling.
Hos Adeas har vi kun ansat højtuddannede ortopædkirurger og vi har moderne faciliteter til at undersøge og behandle patienter.
Specialister med mange års erfaring
Adeas’ kirurger har specialiseret sig inden for hvert deres område og samarbejder på tværs af faggrænser. Vi har stort fokus på patienternes individuelle problemstillinger. Vores tværfaglighed betyder, at vi kan inddrage ortopædkirurger, reumatologer, radiologer og idrætsspecialister, når diagnosen skal stilles og den rigtige behandling iværksættes.
Adeas Privathospital råder over 4 moderne operationsstuer, som er udstyret med al nødvendig teknologi. Vi har 9 opvågningspladser og 12 sengestuepladser.
Genoptræning hos Adeas
Inden for ortopædkirurgien er genoptræning ofte afgørende for operationens endelige resultat. I de fleste tilfælde henviser kirurgen til genoptræning i din hjemkommune (hvis du er henvist hertil via dit hjemsygehus) eller hos en privatpraktiserende fysioterapeut i samarbejde med dit forsikringsselskab. Derudover bliver man tilset af en fysioterapeut, der kan vejlede indlagte patienter inden de bliver udskrevet.
Hos Adeas sikrer vi dig et professionelt og trygt forløb fra du møder op til forundersøgelse til du udskrives. Vi er specialister indenfor mange forskellige områder blandt i helbredsundersøgelser, idrætskirugi og kardiologi.
Hofteoperationer
Knækirurgi
Skulderkirurgi
Håndkirurgi
ankelkirurgi
Injection (HVI)
Priser
Booking
Hofteoperationer
Kniber det med mobiliteten?
Hos Adeas udfører overlæger operationer med indsættelse af kunstige hofteled.
Adeas har udviklet et koncept, som er på forkant med udviklingen bl.a. med brug af nye, skånsomme operationsteknikker, en unik smertebehandling, og en individuelt tilrettelagt pleje i efterforløbet.
Adeas har en specialdesignet operationsstue, som lever op til de strengeste kvalitetskrav. Operationsstuen er udstyret med et såkaldt laminart airflow ventilationsudstyr. Denne teknik giver den bedste beskyttelse mod infektioner. Operationsstuen bliver flere gange om året undersøgt af Statens Seruminstitut, som foretager prøver og målinger på stuen.
Hofteprotese
Hvilke patienter får tilbudt et kunstigt hofteled?
Et kunstigt hofteled er et tilbud til patienter med almindelig slidgigt, leddegigt samt andre sygdomme, som medfører slidgigt i hofterne. Når brusken i leddet er slidt ned, bliver det ofte nødvendigt at indsætte en hofteprotese. I Danmark får ca. 10000 patienter hvert år en hofteprotese. Et kunstigt hofteled tilbydes, når man på grund af smerter eller andre gener, oplever en generende nedsat daglig funktion. Det er vigtigt, at du først har gennemprøvet en medicinsk behandling, da den ofte vil kunne minimere gener og dermed udskyde behovet for et kunstigt hofteled.
Mål og forventninger
Realistiske mål efter operationen er:
- At du fuldstændig eller næsten fuldstændig smertefrihed
- At du opnår en væsentlig forbedret gangfunktion
- At du kan færdes både inde og ude uden stok
- At du kan genoptage vante idrætsaktiviteter, undtagen hårdere kontaktsport
En kunstig hofte holder ikke for evigt for alle patienter. Dette skyldes, at protesedelene kan slides så meget, at den kunstige hofte løsrives fra knoglen. For over 95 % af patienterne holder en kunstig hofte i mindst 10 år – og for over 90 % i mindst 15 år. Der er en sammenhæng mellem, hvor meget du belaster protesen og risikoen for, at den løsner sig. Dette betyder dog ikke, at du skal ”skåne” eller ”spare” din nye hofte. Meningen med operationen er jo netop, at du skal slippe for smerterne og få en bedre funktion. Hvis den kunstige hofte på et tidspunkt slides løs, får du smerter og skal kontakte din egen læge. En kunstig hofte kan udskiftes ved en ny operation.
Protesen
Det kunstige hofteled Pinnacle Corail, som vi bruger hos Adeas, er en gennemprøvet protese, som har vist god funktion over mange år. Denne protese består af en lårbensprotese og en hofteskål af titanium, hvor hofteskålen fores med en slidstærk plastik (polyetylen). De to komponenter danner herefter tilsammen det nye led.
Bestil tid
Book en uforpligtende konsultation og
forsundersøgelse eller kontakt os, hvis du ønsker
mere information eller har spørgsmål.
Du kan booke din tid online og blive behandlet
hos Adeas Privathospital i Parken.
Download patientinfo
Knækirurgi
Knækirurgi
Smerter i knæet kan opstå som følge af en skade på brusken, menisken, korsbånd eller ledbånd, men ondt i knæet kan også komme efter længere tids overbelastning eller på grund af slidgigt i knæet. Det er som følge af dette, at knækirurgi kan blive aktuelt.
Adeas råder over egen billeddiagnostisk afdeling, som giver dig sikker og hurtig diagnostik. Operationerne foretages af erfarne knækirurger, der anvender de bedste materialer og teknikker, så du hurtigt kommer på benene igen uden smerter.
Adeas har en special-designet operationsstue, som lever op til de strengeste kvalitetskrav. Operationsstuen er udstyret med et såkaldt laminart airflow ventilationsudstyr. Denne teknik giver den bedste beskyttelse mod infektioner, og er et myndighedskrav for at kunne udføre operationer af denne type. Operationsstuen bliver flere gange om året undersøgt af Statens seruminstitut, som foretager prøver og målinger på stuen.
Det er vores dygtige speciallæger Klaus Bak, Kurt Skovgaard og Thomas Lind, der har opereret mange tusinde knæ, der varetager knæundersøgelser.len). De to komponenter danner herefter tilsammen det nye led.
Mere om knækirurgi
Patientinformation om kunstigt knæled
Hvilke patienter får tilbudt et kunstigt knæked?
Målgruppe: Et kunstigt knæled tilbydes patienter, der på grund af smerter har nedsat daglig funktion. Det vil sige til patienter, som eksempelvis undlader at gå tur, undlader at være fysisk aktiv eller afstår fra at deltage i andre ønskede aktiviteter. Det er vigtigt, at medicinsk behandling er gennemprøvet inden operationen, da den ofte vil kunne minimere gener og derved udskyde behovet for knæoperation.
Slidgigt er en hyppig årsag til smerter i knæleddet. Men også andre former for gigt, f.eks. leddegigt og følger efter knoglebrud, kan give smerter og medføre behov for et kunstigt knæled.
Mål og forventninger:
- At du kan reducere behovet for smertestillende medicin
- At du kan strække knæet helt
- At du kan bøje knæet, så du kan sidde almindeligt i en stol
- At du kan færdes både inde og ude uden stok
- At du kan gå på trapper
- At du kan genoptage vante idrætsaktiviteter, undtagen kontaktsport.
Disse resultater opnås hos ca. 90 % af patienterne. Omkring 10 % af patienterne opnår ikke tilfredsstillende operationsresultat, hvilket kan skyldes, at der støder komplikationer til operationen, eller at forventningerne til operationsresultatet er for høje. Man ved fra international forskning, at ca. 5 % af patienterne ikke oplever en reduceret smerte, trods operation. I disse tilfælde er det muligt at blive tilknyttet smerteklinikken på Adeas Privathospital.
Knæleddet kan have en tendens til at hæve i op til 1 år efter operationen, og først herefter kan det endelige resultat vurderes.
Protesen: Det kunstige knæled, som vi bruger på Adeas Privathospital, er en gennemprøvet protese, som har vist god funktion over mange år. Knoglecementen er ligeledes gennemprøvet gennem mange år.
Ved operationen indsættes:
- Et skjold, der sættes fast med knoglecement på lårbenet
- En ledskål af fast plastik, der sidder på et metal plateau, som sættes fast med knoglecement øverst på skinnebenet.
Hos ca. 10 % indsættes også:- en overflade af plastik, der sættes fast på bagsiden af knæskallen.Holdbarheden af et kunstigt knæled varierer fra person til person. Der vil altid foregå et slid mellem plastikdelene, og cementen kan løsne sig. 95 % af de kunstige knæled er velfungerende efter 10 år, og 90 % er velfungerende efter 15 år.
Ca. 10 % af patienter med et kunstigt knæled vil få behov for ny operation (udskiftningsoperation) efter 10-15 år.
Den hyppigste årsag til udskiftning af protesen er
- Slidtage af protesekomponenter
- Aseptisk løsning af protesedele
- Tilbagevendende ledskred (luksationer)
- Infektion omkring ledprotesen
- Knoglebrud omkring ledprotesen
Løsning af protesen viser sig ved at en ellers velfungerende protese begynder at blive smertefuld. Smerterne kan være lokaliseret til lårbenet, i lysken eller svarende til sæde-regionen. Optræder der smerter over længere tid (uger) vil der ofte være grund til at få foretaget røntgen-kontrol af protesen og eventuel blodprøvetagning for at udelukke infektion. Det er vigtigt at en løs knæprotese udskiftes i tide for at undgå større knogletab, hvilket kan komplicere en operation.
Adeas Privathospital har specialister i udskiftninger, overlæger Thomas Lind og Kurt Skovgaard, behersker alle former for udskiftningsoperationer med indsættelse af såvel standard- som special-proteser, og der anvendes såvel cementerede som ucementerede proteser. Adeas Privathospital kan også varetage operationer af patienter med stort knogletab, hvor der er behov for knogletransplantation.
Indlæggelses- og efterforløbet vil være som ved indsættelse af en primær knæprotese, dog kan længere indlæggelse og genoptræning være nødvendig.
Hvad er artroskopi?
En artroskopi foregår ved, at man gennem to snit på ca. ½ cm på forsiden af knæet indfører et kikkertinstrument 5 mm i diameter i knæleddet og ved hjælp af dette kan se bruskflader, menisker, korsbånd og slimhinder i knæet.
Hvad kan der gøres?
Ved en artroskopi har man mulighed for at behandle meniskskader, slimhindeskader og eventuelt bruskskader.
Hvad kan ikke gøres?
Operation af et ødelagt korsbånd kræver et større indgreb og vil ikke være muligt under en almindelig artroskopi. Ødelagte bruskflader kan man eventuelt trimme, men det er heller ikke noget, man kan helbrede ved en almindelig artroskopi. I nogle tilfælde kan man ikke finde årsagen til smerterne i leddet.
Efter operation:
vil der blive lagt en forbinding på knæet bestående af plaster inderst, derefter gazekompresser og yderst et elastikbind om knæet. Hvis du føler, at elastikbindet ligger for stramt, er du velkommen til at løsne det.
Før udskrivelse:
Inden du går hjem vil lægen, der har opereret dig, informere om resultatet, og demonstrere de første øvelser samt planlægge eventuel videre behandling.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg kommer hjem?
- Elastikbindet omkring knæet skal blive siddende i 3-4 dage efter operationen. Herefter kan det bruges som støtteforbinding om dagen, men tages af om natten.
- De underliggende plastre skal beholdes på til kontrollen, men kan skiftes hvis de bliver våde eller det bløder igennem.
- Vær især opmærksom på, at husdyr (hund eller kat) ikke kommer i nærheden af forbindingen. Det vil øge risikoen for betændelse i sårene.
- Du må tage brusebad 24 timer efter operationen, men du skal beskytte området med en plastikpose eller lignende.
- Du må ikke gå i karbad, svømmehal eller havbad, før trådene er fjernet. Dette er for at mindske risikoen for betændelse.
- Hvert sår er syet med 1-2 sting.
Hvad skal jeg gøre, hvis knæet hæver op og gør ondt?
De første par uger er det normalt, at knæet vil hæve lidt, når du er oppe. Du kan bruge støtteforbindingen for at mindske hævelsen. Når du sidder ned, bør du sidde med benet højt. Det er også en god idé at ligge med benet højt om natten.
- Der kan forkomme smerter efter operationen. Vi smærtedækker dig de første 3-4 dage, hvor du får smerterstillende medicin med hjem og instruks om hvordan og hvornår du skal indtage denne.
- For at mindske smerte og hævelse, kan der lægges ispose på knæet (ispose laves af brun sæbe, som lægges i en plasticpose og herefter i fryseren). Læg et viskestykke omkring isposen, før den lægges på knæet, ca. 20 minutter ad gangen. Posen kan genbruges og er god, fordi den kan formes omkring knæet.
Hvilke problemer kan forekomme?
Komplikationer ved kikkertoperationer er sjældne, men der er risiko for følgende:
- Betændelse i knæet (ca. 1 ud af 500)
- Dyb årebetændelse (ca. 1 ud af 200)
- Irritation i knæet.
- Forekommer altid i en eller anden grad.
- Nedsat følesans i et mindre område ved de små ar.
- Manglende heling af påsyet menisk (ca. 20%) eller fornyet skade på en ophelet meniskskade.
Hvornår kan jeg genoptage mit arbejde?
Du skal være sygemeldt i 4-8 dage, alt efter hvad der bliver gjort i dit knæ og alt efter hvor knæbelastende dit arbejde er i hverdagen. De første 2 dage, skal knæet hovedsageligt skal holdes i ro, og du skal kun gå korte distancer.
Forsikring
Enhver, der har en ulykkesforsikring, bør melde skaden til forsikringsselskabet, hvis det ikke allerede er sket.
Hvad er en meniskskade
Der kan opstå revner på tværs eller langs af menisken. Skader kan opstå i den tynde kant, som ligger mod knæets midte. Et lille stykke af menisken kan så komme i klemme mellem ledfladerne, når knæet bevæges. Andre skader opstår i den tykkere del af menisken. En større del af menisken kan komme i klemme, så knæet ikke kan bevæges normalt (aflåsning). Mange skader er små og kan “hele” af sig selv.
Hvorfor får man meniskskader?
Skader på meniskerne ses især blandt idrætsfolk, og særligt indenfor kontaktidræt som håndbold og fodbold. Meniskskader kan opstå akut eller udvikles gradvis over længere tid, men det kan også forekomme i en alder, hvor man for længst er holdt op med at dyrke sport.
- Den akutte skade skyldes som regel et kraftigt vrid i en position med bøjet knæ.
- Lang tids slid kan gøre menisken skrøbelig, så der kan opstå en skade ved almindelig dagligdags aktiviteter.
- Slidtage af meniskerne ses hyppigst hos ældre mennesker, hos overvægtige og hos personer, der gennem mange år har haft erhverv eller idræt med stor belastning af knæene.
Hvad er symptomerne på en meniskskade? Det almindeligste symptom er stærke, oftest stikkende smerter i knæet. Smerten vil som regel komme og gå, og den kan forværres af fysisk belastning. Smerter udløses især ved rotationer i knæet. Det kan derfor være svært at vende sig i sengen. Trappegang kan ligeledes være smertefuldt. Andre typiske symptomer på en meniskskade er aflåsninger, klik og gentagne hævelsestilfælde af knæet.
Efter den akutte skade kan knæet hæve. Det sker oftest inden for det første døgn. Hurtig og voldsom hævelse kan give mistanke om andre og mere alvorlige skader i knæet, som bør undersøges af en læge. Hvis knæet ikke kan bevæges (aflåsning) eller er smertefuldt, er det også vigtigt at blive undersøgt af en læge.
Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen kan oftest stilles udfra sygehistorien og en klinisk undersøgelse af knæet. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at supplere med røntgenundersøgelse og eventuelt MR-skanning, inden man kan tage endelig stilling til, om en operation er nødvendig.
Operation for meniskskade Hvis en af meniskerne er gået i stykker, kan man reparere skaden ved en kikkertoperation.
En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig akut knæskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000 bliver opereret.
Der findes to korsbånd i knæet, et forreste og et bageste korsbånd. Disse er sammen med menisken, de ydre ledbånd og muskler med til at sikre stabiliteten i knæet.
Bristning af det forreste korsbånd opstår oftest ved idræt i en situation, hvor underbenet står fast i forhold til lårbenet, og kroppen udsættes for en vridbevægelse. Skaden kan være ledsaget af et hørbart eller mærkbart smæld efterfulgt af smerter, og knæet vil hæve kraftigt op pga. blødning fra korsbåndet. Senere, når hævelsen og smerterne er væk, føler man, at benet giver efter eller er ustabilt. Man har en fornemmelse af manglende styring af underbenet, og det vil derfor være svært at dyrke kontaktsport.
Løsheden i knæleddet kan i nogle tilfælde kompenseres ved en god eller for-bedret muskelfunktion, så det er ikke altid nødvendigt med en operation. Det er vigtigt at finde ud af, hvilket behov man har for en operation. Dette er meget afhængigt af ens aktivitetsniveau, job, alder, løshed og hvor store gener man har.
Hvis der er betydelig løshed i knæleddet, kan det som hovedregel bedres med en rekonstruktion af forreste korsbånd, selvom det ikke er muligt at genskabe et normalt korsbånd.
Efter en rekonstruktion af korsbåndet vil man i løbet af 4-6 uger vil du føle knæet fungere fint, men det kræver en genoptræning på 6-8 mdr, før du kan vende tilbage til kontaktsport. Korsbåndet kan blive løst hvis du går i gang for tidligt, og det er vigtigt at du følger genoptræningen i efterforløbet.
En korsbåndsskade kan være ledsaget af skader på sideledbånd eller på meniskene. Det kan give aflåsning af knæleddet. I dette tilfælde vil man samtidig operere menisken enten ved fjernelse af meniskskaden eller ved reparation af den ødelagte menisk.
Ved alle former for operationer er der risiko for komplikationer. Det er der også, når vi indsætter et kunstigt knæled, selvom vi selvfølgelig med alle midler forsøger at undgå det.
Blodpropper
Der er risiko for udvikling af blodpropper i benene, fordi blodgennemstrømningen gennem blodkarrene er nedsat ved sengeleje efter operationen. For at forebygge dette, skal du helst træne allerede på selve operationsdagen. Vi anbefaler, at du går omkring så meget som muligt.Efter operationen får du rutinemæssigt blodfortyndende medicin. Vi anbefaler, at du fortsætter med dette 10 dage efter operationen. Du vil under indlæggelsen blive instrueret i at tage medicinen. Risikoen for udvikling af blodpropper i benene er 2-5 %.
Betændelse/infektion i såret
Betændelse/infektion kan opstå i såret, men også omkring de kunstige leddele, der er opereret ind. Derfor giver vi en forebyggende behandling til alle vores patienter i form af antibiotika i forbindelse med operationen og 1 døgn derefter. Risikoen for infektion er 1%.
Nervebetændelse
I forbindelse med opretning af skævhed i knæet (kalveknæ), kan der i sjældne tilfælde opnå skade på den nerve, der bøjer foden opad – det medfører en såkaldt dropfod. Tilstanden, der oftest er forbigående, kan afhjælpes med en skinne, der holder foden oppe.
Beslutning om operation
Som det fremgår, er der både fordele og ulemper forbundet med indsættelse af et kunstigt knæled. Beslutningen kræver din egen aktive deltagelse, hvor både fordele og ulemper må overvejes inden beslutningen træffes, i samråd med ortopædkirurgen.
Motion
Mens du venter på operationen, er det en fordel, hvis du fortsat holder dig mest muligt i gang ved fx at cykle, svømme eller gå ture.
Kost
Det er vigtigt at du allerede nu spiser en sund og varieret kost. Det kan nedsætte risikoen for komplikationer og samtidig har det betydning for, hvordan dit sår heler efter operationen. En sund og varieret kost vil også forebygge, at du bliver unødig træt efter operationen.Det er vigtigt at du fortæller personalet, hvis du har haft et stort vægttab op til indlæggelsen. Det er ikke hensigtsmæssigt at tabe sig for meget lige før en stor operation. Det frarådes også at gå på slankekur umiddelbart efter operationen, det bør tidligst ske 2-3 måneder efter operationen. Hvis du ønsker en bestemt diæt under indlæggelsen, skal du give besked om dette ved indlæggelsen.
Rygning og alkohol
Rygning og et dagligt alkoholforbrug medfører øget risiko for komplikationer efter operationen. Vi anbefaler derfor, at du ophører eller reducerer rygning og alkoholindtagelse mest muligt op til operationen. Ønsker du at holde op med at ryge, kan du anvende nikotintyggegummi eller plaster. Drøft eventuelt med din egen læge, hvad der er det bedste valg for dig.
Andre sygdomme
Lider du af medicinske sygdomme som fx sukkersyge eller forhøjet blodtryk, bør du få det kontrolleret hos din egen læge, så snart du har taget beslutning om operation. Infektioner som fx blærebetændelse eller en tandbyld skal være færdigbehandlet inden operationen.
Fasteregler
På operationsdagen skal du møde fastende. Dvs. at du må spise og drikke frit indtil 6 timer før operationen og herefter må du kun drikke vand, saft, kaffe og te 2 timer før operationen. Du skal møde på Adeas Privathospitalets operationsgang, hvor du vil blive modtaget af en opvågningssygeplejerske. Hun vil anvise dig en seng og noget operationstøj, som du skal iklæde dig. Inden operationen vil sygeplejersken lave en indlæggelsessamtale med dig, så vi sikrer os, at du får et forløb som er tilpasset dine behov og forventninger. Operationen varer ca. 1½ time og foregår i rygbedøvelse med mindre andet er aftalt. Hvis du gerne vil sove under operationen, giver vi dig et sovemiddel i forbindelse med selve operationen, der hurtigt er ude af kroppen igen, således at du allerede er ved fuld bevidsthed, når operationen er afsluttet.
Efter operationen
Selvom du føler dig fuldstændig vågen efter operationen, kommer du på opvågningsafdelingen bagefter. Her vil opvågningssygeplejersken holde øje med din vejrtrækning, dit blodtryk og om alt går som det forventes, samt om du får smerter eller kvalme. Når bedøvelsen har fortaget sig, vil du blive overflyttet til vores sengeafsnit.
Samarbejde omkring smertebehandling
Det er vigtigt, at vi får etableret et godt samarbejde omkring dine smerter efter operationen.
Vi kan ikke love dig fuldstændig smertefrihed, men vi vil gøre alt hvad der står i vores magt, for at afhjælpe så mange af smerterne som muligt. Vores smertebehandling på Adeas Privathospital er ganske unik, idet vi i forbindelse med operationen anlægger et lokalt smertekateter i knæleddet, hvorigennem vi i de to første dage efter operationen vil give dig et lokalbedøvende middel.
Vi har så stor succes med denne smertebehandling, at de fleste af vores patienter kan mobiliseres allerede en time efter operationen.
Individuel smertevurdering
Du vil derudover blive sat i fast behandling med et eller flere smertestillende præparater, som alt sammen skal sikre dig den bedst mulige smertedækning. Det er meget vigtigt, at du siger til, hvis du har behov for mere smertestillende. Jo før du siger til, jo nemmere er det at hjælpe dig.
Fysioterapeuten træner med dig og udleverer et træningsprogram, som du skal fortsætte med at følge derhjemme efter udskrivelsen. I nogle tilfælde vil du blive rådet til at gå til ambulant genoptræning, og vi vil da skrive en henvisning til din kommune eller en henvisning til dit forsikringselskab.
Smerter
Det er helt normalt, at der forekommer smerter i en periode efter operationen i forbindelse med øgning af gang og aktiviteter, Det kan være en god idé at afpasse træningen efter smerterne, således at musklerne indimellem får lidt ro. Du får smertestillende medicin med hjem, så du har nok indtil vi ser dig i ambulatoriet.
Hævelse og blodansamlinger
Hævelse af det opererede ben er normalt og skyldes dels følger efter operationen, dels at gangfunktionen ikke er helt normal de første tre måneder. Hævelsen kan omfatte hele benet inklusiv ankel og fod, og forsvinder igen efter 3-4 måneder. Blå mærker og blodansamlinger er ligeledes normalt og forsvinder af sig selv efter nogle uger.
Sygemelding
Normalt er man sygemeldt tre måneder efter operationen. Dette gælder især, hvis du har tungt fysisk arbejde eller meget stående og gående arbejde. Mere stillesiddende arbejde kan genoptages, når du føler dig klar.
Bilkørsel
Bilkørsel kan normalt genoptages, når du har helt kontrol over benet. Det vil sige når din reaktionsevne er genoprettet, og kan flytte fødderne mellem bilens pedaler på forsvarlig vis og ikke længere tager stærk smertestillende medicin. Det tager normalt mellem 3-6 uger.
Sport
Sportslige udfoldelser kan genoptages efter tre måneder, men bør begrænses til gang, cykling, svømning, golf, tennis, let skiløb o.l. Undgå kontaktsport (fx fodbold og håndbold), hop og længere løbeture, da risikoen for at skade det opererede led herved stiger.
Seksuelt samkvem
Et kunstigt knæ er ikke en hindring for seksuallivet, som kan foregå efter lyst og evne.
Lufthavne
Det nye led indeholder metal, som kan udløse alarmen ved sikkerhedscheck i lufthavne. Du skal blot forklare, at du har fået indopereret et nyt led. Man er i lufthavnene vant til at håndtere denne situation, og det giver ikke problemer. Brev med oplysning om operationen er ikke nødvendigt, ligesom du heller ikke kan få anført i dit pas, at du har et kunstigt knæ.
Bestil tid
Book en uforpligtende konsultation og
forsundersøgelse eller kontakt os, hvis du ønsker
mere information eller har spørgsmål.
Du kan booke din tid online og blive behandlet
hos Adeas i Parken.
Skulderkirurgi
Skulderkirurgi uden ventetid
Skulderkirurgi
Smerter i skulder, stivhed, løshed og andre skulderskader kan meget ofte behandles med succes. Der kan være flere årsager til skuldergenerne, fx. mange års skulderbelastende arbejde, sportsskader, overbelastning, følger efter brud eller andre skader. Uanset kompleksiteten står vi klar til at hjælpe dig.
Hos Adeas bliver du undersøgt og behandlet af erfarne skulderkirurger. Vores skulderkirurger tilbyder en lang række undersøgelser og behandlinger. Vi kan med MR-skanning, røntgen, ultralydsskanning og kikkertundersøgelse hurtigt stille en præcis diagnose.
Hvis fysioterapi eller andre behandlingsmetoder ikke har tilstrækkelig effekt kan en operation ofte afhjælpe generne. Adeas’ specialister i skulderkirurgi anvender kun de bedste og mest moderne metoder.
- Operation for falsk leddannelse i kraveben eller overarm
- Operation for indeklemt sene i skulder
- Kikkertoperation for ledskred i skulder
- Operation for slidgigt i skulderhøjdeled
- Rekonstruktion af ledbånd skulderhøjdeled
- Reparation af rotatorsene i skulder
- Operation for bicepssene og ledlæbeskader (SLAP)
- Operation for frossen skulder
- Operation for brækket kraveben
- Operation for slidgigt i kugleleddet
Mere om skulderkirurgi
- Er der dårlige pladsforhold med afklemning af sener i skulderen, kan der skabes bedre plads.
- Er der større skader på sener eller ledbånd, vil kirurgen, hvis det er muligt, sy senerne eller fastgøre ledbåndene.
- Hvis senerne skal sys, eller ledbåndene fastgøres, skal skulderen holdes i en armslynge i 3 til 6 uger afhængig af skadens omfang.
- Er der løsrevne bruskstykker eller slimhinder, som kan give gener i skulderen, vil disse blive fjernet.
- Forbindingen skal ikke skiftes de første 2 døgn, med mindre den bløder igennem eller bliver våd.
- Du bør beskytte såret med plaster, så længe det væsker fra såret.
- Du må tage brusebad 48 timer efter operationen, hvis sårene er tørre.
- Efter badet tørres forsigtigt med et rent håndklæde. Et rent plaster sættes over.
- Du må ikke gå i karbad, svømmehal eller havbad, før trådene er fjernet.
- Vær opmærksom på at husdyr ikke må komme i nærheden af forbindingen, da bakterier fra disse kan overføres til såret og øge risikoen for betændelse.
- Betændelse i skulderen (0,5%)
- Manglende heling af påsyede sener eller fastgjort ledbånd
- Bevægeindskrænkning i skulderen (< 5 %)
De smerter du har i skulderen, er typisk opstået efter et fald eller efter langvarig ensidig overbelastning af skulderen. Det bevirker, at en slimsæk under skulderbladshøjden bliver fortykket og giver irritation af styresenerne til overarmen. Hvis denne tilstand har varet længe, opstår der også knogleforandringer og forkalkninger. Disse forandringer forværrer den manglende plads under skuldehøjden, således at du får smerter, når du skal løfte i armen.
Som oftest behandler man først med fysioterapi og blokader, men hvis dette har manglende effekt, kan det være nødvendigt med en operation. Ved operationen fjernes slimsæk og evt. forkalkning, og knoglen glattes af under skulderhøjden, indtil der er ordentlige pladsforhold. Operationen foretages altid med kikkert og foregår ambulant (dagkirurgi), hvilket vil sige at du kommer hjem 1-2 timer efter operationen.
Operationen
Ved operationen føres en lille kikkert ind i skulderleddet, hvorved man kan konstatere, om der, bortset fra den manglende plads under skulderhøjden, er noget galt med skulderen. Den pladsgørende operation foregår ved, at man fra ydersiden af din skulder fører nogle instrumenter ind, som først fjerner slimsækken og derefter afglatter knoglen, indtil der er plads nok. Efterfølgende vil der blive lagt lokalbedøvelse ofte tilsat binyrebarkhormon.
I forbindelse med operationen bliver der ofte anlagt en blokade omkring en nerve eller et større nervebundt som skal give smertefrihed i 14-18 timer. På opvågningsstuen gives smertestillende medicin efter behov. Du vil få udleveret smertestillende medicin til de første par dage efter operationen, og kirurgen sørger for at der ligger recepter på smertestillende på apotekets server.
Efter operationen
Du vil blive informeret om operationens resultat og den efterfølgende plan af lægen, der opererede dig. Trådene skal fjernes på Kysthospitalet eller hos din egen læge efter 10-12 dage.
Du får tid med til et kontrolbesøg hos kirurgen ca. 6 uger efter operationen.
Forbinding
Hvis forbindingen er helt gennemsivet, skal den skiftes. Ellers må den sidde på i to dage, og derefter skal du tage den af. Er sårene tørre, behøver du ikke sætte ny forbinding på, men hvis det væsker fra sårene, skal forbindingen fornyes. Forbindingen er vandtæt, når den klæber godt til i kanten. Derfor må du tage brusebad, når du har lyst. Du må ikke gå i karbad eller svømmehal, før trådene er fjernet, og sårene er helet.
Genoptagelse af arbejde
Ved ikke skulderbelastende arbejde kan man som oftest genoptage arbejde efter 2-3 uger. Ved skulderbelastende arbejde må forventes 6-12 ugers sygemelding.
Frossen skulder (periarthrosis humeroscapularis).
Ved frossen skulder forstår man en lidelse i skulderens ledkapsel medførende bevægeindskrænkning og smerter i skulderregionen. Årsagen til frossen skulder er, i langt de fleste tilfælde ukendt, bortset fra de tilfælde hvor den følger efter f.eks. ledskred eller brud på skulderen. Den optræder gerne i 40-60 års alderen, lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd og lidt hyppigere hos personer med sukkersyge eller stofskiftelidelse. Sygdomsprocessen er karakteriseret ved at ledkapslen langsomt “skrumper ind” og ved at der ikke produceres ledvæske.
Symptomer ved frossen skulder
Hyppigst begynder tilstanden med en langsomt tiltagende snigende smerte uden kendt årsag. I andre tilfælde starter det ret akut med svære smerter fra morgenstunden. Nogen tid efter at smerten er begyndt, begynder bevægelsen i skulderleddet at aftage. Ved det fuldt udviklede billede har man således konstant smerte i skulderen, ofte med udstråling ned i overarm. Desuden kan det være vanskeligt at føre hånden op til nakken, f.eks. vaske eller rede håret eller føre hånd til lænd, f.eks. ved påklædning eller toiletbesøg.
Undersøgelser
Ultralyd- eller MR-scanning kan vise fortykket sene og nedsat kapselvolume.
Forløb
Når tilstanden først er udviklet består den som regel uændret i en længere periode, der kan strække sig over 1-2 år. Mange bliver dog raske i løbet af 6 måneder, men det er desværre ikke muligt på forhånd at afgøre hvor længe tilstanden vil vare i det enkelte tilfælde. Efter en vis varighed aftager smerterne langsomt svarende til den langsomme debut af symptomerne og efterfølgende begynder bevægelsen i skulderleddet at blive bedre. For stort set alle gælder således at smerterne forsvinder og bevægelsen normaliseres.
Behandling
Hovedproblemet i den frosne skulder synes at være smerte. Så længe der er dominerende smerter vil bevægeligheden være nedsat. Behandlingen retter sig derfor primært mod smerterne.
Der er forsøgt mange behandlingsformer gennem tiderne, men ingen behandlingsform kan siges at helbrede tilstanden. Der er forskellige behandlingsformer som kan lindre:
- Smertestillende medicin inklusiv smertestillende gigtmedicin. I nogle tilfælde kræver smerterne morfinpræparater i en kortere periode.
- Behandling med binyrebarkhormon, enten som tabletbehandling eller som indsprøjtning direkte i leddet. I sidstnævnte tilfælde eventuelt suppleret med en større mængde lokalbedøvende væske. Ofte giver man 2-3 indsprøjtninger med 4-6 ugers mellemrum.
- Fysioterapi i den akutte fase er ofte umulig at gennemføre pga. smerterne. Øvelsesbehandling kan udføres som lette aktive svingøvelser med nedhængende arm inden for smertegrænse. Egentlig aktiv genoptræning bør først påbegyndes når smerterne er i aftagen.
NB! Øvelser der provokerer smerte skal undgås.
I de tilfælde hvor smerterne ikke kan lindres, eller hvor stivheden ikke giver sig over længere tid, er en kikkertoperation en god mulighed.
Kikkertoperation for frossen skulder
Kikkertoperationen foregår ambulant i fuld bedøvelse gennem tre små huller. Ved operationen fjernes den irriterede slimhinde i selve skulderleddet og den sammentrukne kapsel løsnes med nogle små instrumenter. Desuden fjernes slimsækken under skulderbladshøjden og skulderbladsloftet jævnes ud. Til slut bevæges skulderen igennem så man kommer så langt ud i yderstillingerne man kan for at opnå normal bevægelighed.
I forbindelse med operationen bliver der ofte anlagt en blokade omkring et større nervebundt som skal give smertefrihed i 14-18 timer. På opvågningsstuen gives smertestillende medicin efter behov. Du vil få udleveret smertestillende medicin til de første par dage efter operationen, og kirurgen sørger for at der ligger recepter på smertestillende på apotekets server.
Efter operationen
Du vil blive informeret om operationens resultat og den efterfølgende plan af lægen, der opererede dig. Trådene skal fjernes på Kysthospitalet eller hos din egen læge efter 10-12 dage.
Du får tid med til et kontrolbesøg hos kirurgen ca. 6 uger efter operationen.
Forbinding
Hvis forbindingen er helt gennemsivet, skal den skiftes. Ellers må den sidde på i to dage, og derefter skal du tage den af. Er sårene tørre, behøver du ikke sætte ny forbinding på, men hvis det væsker fra sårene, skal forbindingen fornyes. Forbindingen er vandtæt, når den klæber godt til i kanten. Derfor må du tage brusebad, når du har lyst. Du må ikke gå i karbad eller svømmehal, før trådene er fjernet, og sårene er helet.
Genoptagelse af arbejde
Ved ikke skulderbelastende arbejde kan man som oftest genoptage arbejde efter 2-3 uger. Ved skulderbelastende arbejde må forventes 6-12 ugers sygemelding.
80-90 % får fuld bevægelighed uden smerter i løbet af 6-9 måneder efter operationen. Ved diabetes type 1 kan forløbet være mere langvarigt.
Bestil tid
Book en uforpligtende konsultation og
forsundersøgelse eller kontakt os, hvis du ønsker
mere information eller har spørgsmål.
Du kan booke din tid online og blive behandlet
hos Adeas i Parken.
Håndkirurgi
Har du ondt i hånden?
Har du smerter i hånden kan Adeas tilbyde undersøgelse og behandling indenfor almen håndkirurgi.
Hænderne udfører mange daglige opgaver, og de belastes meget i hverdagen. Hånden er en lille, men vigtig del af bevægeapparatet. Vi har derfor stort fokus på, at tilbyde dig et hurtigt undersøgelses- og behandlingsforløb.
Vi tilbyder behandling af:
- Carpaltunnelsyndrom
- Kuskefingre (Dupuytrens)
- Seneknude
- Slidgigt i fingrene
- Springfinger
Bestil tid
Book en uforpligtende konsultation og
forsundersøgelse eller kontakt os, hvis du ønsker
mere information eller har spørgsmål.
Du kan booke din tid online og blive behandlet
hos Adeas i Parken.
ankelkirurgi
Har du ondt i foden?
Lidelser i ankel og fødder spænder meget bredt fra achillessene problemer, skæve og smertende tæer, forfodsproblemer, hulfod, platfod og slidgigtsproblemer.
Hos Adeas bliver du behandlet af ortopædkirurger, der har specialiseret sig inden for fodkirurgien. Vi tilbyder behandlinger af alt fra knyster til mere komplicerede slidgigtsoperationer samt vejledning i hvilken type indlæg, der kan afhjælpe problemet. Vi bruger moderne undersøgelsesmetoder såsom røntgen, ultralydsskanning og MR-skanning, så vi hurtigt kan stille en præcis diagnose.
Adeas har en specialdesignet operationsstue, som lever op til de strengeste kvalitetskrav. Operationsstuen er udstyret med et såkaldt laminart airflow ventilationsudstyr. Denne teknik giver den bedste beskyttelse mod infektioner, og er et myndighedskrav for at kunne udføre operationer af denne type. Operationsstuen bliver flere gange om året undersøgt af Statens seruminstitut, som foretager prøver og målinger på stuen.
Vi tilbyder behandling af:
- Hammertå
- Hulfod
- Hælspore
- Nedsunken forfod
- Nedgroet negl
- Nerveknude (Mortons neurom)
- Platfod
- Seneknude
- Skæv storetå og knyst (hallux valgus)
- Slidgigt i bagfoden
- Slidgigt i mellemfoden
- Slidgigt i storetåen
- Tarsal tunnel syndrom
Bestil tid
Book en uforpligtende konsultation og
forsundersøgelse eller kontakt os, hvis du ønsker
mere information eller har spørgsmål.
Du kan booke din tid online og blive behandlet
hos Adeas i Parken.
Injection (HVI)
Når operation ikke er vejen frem
Hvis regelret genoptræning af en smertende kronisk overbelastet akillessene og springerknæ ikke giver bedring må supplerende behandling overvejes. Her var/er operation med løsning af senen den sidste udvej.
Inden for de sidste år har en ny behandlingsform kaldet High Volume Injection (HVI-behandling) vundet frem.
Behandlingen går ud på at der i stedet for operation forsøges løsning af senen ved indsprøjtning af saltvand, lokal bedøvelse og en mindre mængde binyrebarkhormon i seneskeden under tryk. Indsprøjtningen foregår i lokal bedøvelse og der ultralysdskannes under indsprøjtningen, så man kan se sene løsnes fra seneskeden.
Behandlingen er stadig meget ny og anses af nogen stadig for eksperimentel. Dog viser alle foreløbige opgørelser at resultaterne er gode med hurtig bedring hos de fleste af patienterne.
De fleste behandlede patienter bliver smertefri eller næsten smertefri i løbet af få dage, men 10-20 procent er så sammenvoksede at HVI behandling ikke giver det ønskede resultat.
Efter selve HVI-behandlingen følges et genoptræningsprogram der skal holde sene mobil og styrke den så der ikke kommer tilbagefald. Det er meget vigtigt for den langsigtede helbredelse at genoptræningsprogrammet følges og der ikke for tidligt opstartes anden sene belastende aktivitet som løb og boldspil.
Bestil tid
Book en uforpligtende konsultation og
forsundersøgelse eller kontakt os, hvis du ønsker
mere information eller har spørgsmål.
Du kan booke din tid online og blive behandlet
hos Adeas i Parken.
Priser
Konsultationer
-
Forundersøgelse 1000 kr.
-
Forundersøgelse 1500 kr.
inkl. blodprøver og EKG
-
Kontrol 500 kr
-
Kontrol 0 kr
efter operation
-
Blokade 500 kr.
fås udelukkende i forbindelse med forundersøgelse og kontrol
-
Ultralydsskanning 750 kr.
(i forbindelse med undersøgelsen)
-
Speciallægererklæring 6.000 kr.
-
Second opinion 2.500 kr.
-
MR-scannning 2.500 kr.
Fod- & ankelkirurgi
-
Nedgroet negl 7.000 kr.
Lokal bedøvelse Ambulant
-
Hammertå 8.000 kr.
Lokal bedøvelse Ambulant
-
Nerveknude 10.000 kr.
Lokal bedøvelse Ambulant
-
Slidgigt i storetå 15.500 kr.
Fuld bedøvelse Ambulant
-
Slidgigt i flere tæer 21.000 kr.
Fuld bedøvelse Ambulant
-
Skæv storetå 15.500 kr.
Fuld bedøvelse Ambulant
-
Stivgørelse af ankel 39.000 kr.
Fuld bedøvelse Ambulant
-
Stivgørelse af flere led i bagfoden 33.000 kr.
Fuld bedøvelse Ambulant
-
Achillesscene operation 15.000 kr
Fuld bedøvelse Ambulant
-
Ankelstabiliserende operation 19.000 kr.
Fuld bedøvelse Ambulant
Håndkirurgi
-
Kuskehånd (Dypuytren) 17.500 kr.
Fuld bedøvelse, Ambulant
-
Kuskehånd flere fingre 28.000 kr.
Fuld bedøvelse Ambulant
-
Springerfinger 7.500 kr.
Fuld bedøvelse, Ambulant
-
Seneknude 8.500 kr.
Fuld bedøvelse, Ambulant
-
Nerveafklemning (Karpaltunnelsydrom) 10.500 kr.
Fuld bedøvelse, Ambulant
-
Tennisalbue 13.000 kr.
Fuld bedøvelse, Ambulant
-
Stivgørelse af tommelfingerled 25.500 kr.
Fuld bedøvelse, Ambulant
Skulderkirurgi
-
Operation for falsk leddannelse 38.000 kr.
Fuld bedøvelse, Ambulant
-
Operation for indeklemt sene i skulder 21.000 kr.
Fuld bedøvelse, Ambulant
-
Kikkertoperation for ledskred i skulder 26.000 kr.
inkl. implantat, fuld bedøvelse, Ambulant
-
Operation for slidgigt i skulderhøjdeled 21.000 kr.
Fuld bedøvelse, Ambulant
-
Rekonstruktion af ledbånd i skulderhøjdeled 29.000 kr.
Fuld bedøvelse, Ambulant
-
Reparation af rotatorsene i skulder 29.000 kr.
Fuld bedøvelse, Ambulant
-
Operation af frossen skulder 31.000 kr
Fuld bedøvelse, Ambulant
-
Operation for brækket kraveben 28.000 kr.
Fuld bedøvelse, Ambulant
OBS: Alle undersøgelser og behandlinger tillægges et gebyr på 6% til dækning af den lovpligtige patientforsikring.
Booking
Ortopædkirurgi uden ventetid
Send os en besked vi formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt – eller kontakt os pr. telefon 88 77 40 00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Speciallæger
Amir Pasha Attarzadeh
Speciallæge i ortopædkirurgi
Andreas Hermann
Speciallæge i ortopædkirurgi
Jesper Sommer
Speciallæge i ortopædkirurgi
Kurt Skovgaard
Speciallæge i ortopædkirurgi
Lisbeth B. Hansen
Speciallæge i ortopædkirurgi
Morten Torrild Schmiegelow
Speciallæge i ortopædkirurgi
Tariq Fazal
Speciallæge i ortopædkirurgi